Den 25. september 1722 opførtes den første komedie “Den politiske kandestøber” på dansk.
I anledning af dette 300-års-jubilæum for dansk teater portrætteres Holberg og hans samtid i teaterstykket “Den poetiske raptus”.
Oplysningstankerne – herunder ønsket om kultur til folket i form af blandt andet samfundssatiriske komedier på dansk – udgjorde en trussel mod enevældens konstitution og pietismens fromhedsidealer, som rimede dårligt på teater, maskerader og morskab.
Holbergs pen havde en oplysende kraft i pietismens omsluttende mørke.
Citatet på illustrationen er fra et af hans kendteste stykker “Jeppe på bjerget”, som blev kanoniseret i 2006.